MOBIL- OG TABLETVERSION
Kommende arrangementer
Kommende arrangementer

En historisk herregård er forvandlet til et kulturhus, hvor musik og kunst møder fortidens stemning.
Herregården Endrupholm er et kultursted, der netop nu er godt i gang med at etablere sig som et levende samlingspunkt for kunst og kultur. Med vores helt nye koncertsal er rammerne for alvor sat til, at Endrupholm kan rumme en verden af forskellige kulturelle aktiviteter.
Endvidere er herregårdens hovedhus med sine flotte stuer anvendelig til mange formål. Endelig rummer stedet en række værelser til brug for refugieophold. Også gårdspladsen, parken og de øvrige udendørs områder kan bruges til f.eks. koncerter og folkemøder mm.
Et levende kulturhus. Historisk herregård med spritny koncertsal.
Indtil for få år siden fungerede Endrupholm som privat bolig for Jytte og Johan Hoffmann. I 2021 etablerede de ”Endrupholmfonden” som de donerede herregården til.
Fonden ejer og driver i dag Endrupholm med det formål at gøre den til et levende sted for en bred vifte af kulturelle aktiviteter.


Højt til loftet
Endrupholm er en gave til alle borgere i hele det sydvestjyske område, så tøv ikke med at kontakte os, hvis I har idéer til for eksempel koncerter, foredrag, workshops, folkemøder, kunstskole eller aktiviteter for børn.
Her er god plads og højt til loftet. Velkommen!





